Elvis Väinö Jansson

Elvis er forhenværende politibetjent hos den finske ordensmagt, men en ubehagelig skilsmisse fik ham til at søge nye veje. Han nægter at sætte sine fødder på finsk jord igen så længe "den ko" (ekskonen) stadig er der.

Opkaldt efter den store sanger af en lettere overentusiastisk far, har Elvis altid haft en forkærlighed for rockabilly kulturen og Elvis i særdelelshed. Han har stort Elvis hår (inklusiv bakkenbarter), rockabilly tusser op og ned af begge arme, går altid i hawaaii skjorte og har et stort korpus der er mere ølvom end det er bodybuilding.

Elvis er bassist og var tidligere medlem af det finske rockabilly orkester Rocking Skullcrushers, men bandet blev opløst efter en specielt våd aften. Ingen vil helt ud med hvad der skete den aften, men medlemmerne taler ikke længere sammen. Overhovedet. Rygterne siger dog at aftenen endte efter 7 flasker vodka, 3 kasser øl, en brækket næse, en brækket arm, 2 brækkede fingre, 3 brækkede tær og 12 sting. Men det er ikke bekræftet.

Elvis' far er gammel amatør tryllekunstner og fortalte Elvis i en meget ung alder er der ikke findes magi. Det hele er snyd og tricks. Elvis er derfor af natur meeeegeet skeptisk når det kommer til noget som helst overnaturligt. "Der er altid en naturlig forklaring" er hans parole og han er svær at hugge eller stikke i. Der er dog en oplevelse han ikke kan bortforklare. Han taler sjældent om den.

Elvis er det man kalder en old school betjent. Ikke så meget pis, der. Han er ikke helt på det rene med alt det nymoderne udstyr, men anser godt gedigen politiarbejde på gadeplan som at være en del vigtigere end at surfe på nettet efter svar.

Nåja, så kan forresten drikke de fleste under bordet.

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License