Kamaeleonerne

Undertitel: Fang tyven!

"I har ikke fået sagen officielt endnu, men Micheline har pålagt jer at blive klogere på smugling af oldtidsfund og andre kulturgenstande. Der er flere uløste sager med værdifulde oldtidsfund, som illegalt har forladt en nationalstat, som hun har bedt jer granske. Lederen af det italienske kulturarvsstyrelse - Fabian Bartholini - er mildest talt gået amok og kræver en hel række personer anholdt for meddelagtighed i illegal import af stjålne oldtidsfund. Og han vil have Interpol til at udføre arrestationerne. Bartholini er selv et forfærdeligt magtmenneske, der blandt andet samler på fascistklenodier fra Mussolini-tiden og har sager om sexchikane og korruption hængende over hovedet.

Bartholini mener at have identificeret et medlem af en smuglerbande, som han kræver, at Interpol arresterer i Cannes, hvor han skulle befinde sig. Micheline mener dog, at det skal flere beviser på bordet…

Man har ikke tidligere identificeret medlemmer af denne bande (som blot er kendt under navnet "kamæleonerne"), men man mener, at de er kendt for at kunne skaffe alt og er aldelels hensynsløse i deres metoder. De skulle stå bag mord på op til fem russiske arkæologer, to engelske museumsvagter, en chilensk kulturattache og en fransk samler, som blev fundet død i sit hjem for en uge siden. Man mener de fleste medlemmer stammer fra Østeuropa, men mere vides ikke.

Micheline siger, at I kan forberede jer på en ganske kompliceret sag, hvor gammelt ragelse åbenbart betyder mere end menneskeliv, og hvor den ene side ikke er meget bedre end den anden.

Liget af den franske samler er på vej til Lyon - der er noget mystisk over denne døde franskmand. Man kan ikke helt bestemme dødsårsagen… Det er vist gift, men hvilken slags? Men det bør Dimitry jo nemt kunne bestemme, skrev Micheline i hendes sædvanlige fredagsmail."

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License